Indhold fjernet (SEO-metadata og indholdsfortegnelse)
Begge blokke er redaktionel infrastruktur, ikke en del af artiklens body.
Din grafiker har lavet en kampagneplakat, hvor produktfotoet er ægte, men baggrunden er genereret i Midjourney. Skal den mærkes? Svaret afhænger af, om en almindelig modtager fejlagtigt kan tro, at hele billedet er et fotografi. Det lyder simpelt, men i praksis rammer de fleste billeder et sted mellem "tydeligt AI" og "tydeligt foto", og det er dér, I skal kunne forsvare jeres vurdering. Denne artikel gennemgår lovens definition, fire konkrete gråzoner og tolv eksempler med vores vurdering, som en praktisk guide til marketing og kommunikation, så I kan tage beslutningen selv.
Indholdsfortegnelse
- Hovedpointer
- Hvad siger loven egentlig?
- Fire gråzoner I møder i praksis
- Tolv eksempler og vores vurdering
- Sådan dokumenterer I jeres vurdering
- Når I er i tvivl: mærk, det koster ingenting
- FAQ
Hovedpointer
- AI-forordningen (EU AI Act), artikel 50, kræver mærkning, når AI-genereret indhold fejlagtigt kan fremstå som ægte. Kunststil og åbenlyst urealistiske motiver falder typisk uden for.
- Graden af AI-bearbejdning er ikke afgørende. Det afgørende er, om modtageren kan tro, det er virkeligt.
- Et AI-manipuleret billede af en rigtig person eller et rigtigt sted vil næsten altid kræve mærkning.
- Dokumentér jeres vurdering skriftligt, også når I vælger ikke at mærke. Det er jeres forsikring.
- Denne artikel er et arbejdsredskab, ikke juridisk rådgivning.
Hvad siger loven egentlig?
Artikel 50 i AI-forordningen stiller krav om gennemsigtighed og mærkning. Den centrale formulering handler om indhold, der er genereret eller manipuleret med AI, og som fejlagtigt kan fremstå som ægte. Det er det, loven kalder et "deep fake". en term der dækker bredere end de fleste regner med. Bestemmelsen gælder fra 2. august 2026.
Deepfake-definitionen er bredere end du tror
Mange forbinder deepfakes med videoer, hvor en persons ansigt er udskiftet. AI-forordningens definition dækker dog billeder, lyd og video, der er genereret eller manipuleret med AI, og som ligner virkelige personer, genstande, steder eller begivenheder på en måde, der vil fremstå autentisk. Det er en vigtig nuance: et stiliseret AI-billede i akvarelstil af et kontor er ikke en deepfake. Et AI-genereret foto af en person, der ligner en rigtig medarbejder, i et rigtigt kontor, er det potentielt.
Hvad loven ikke dækker
Artikel 50 indeholder en undtagelse for tydeligt kunstnerisk, satirisk eller fiktivt indhold, forudsat at det er tilstrækkeligt mærket eller fremgår tydeligt af konteksten. Det betyder, at en karikaturtegnet illustration genereret med AI til et satirisk medie ikke automatisk udløser mærkningspligt. Men undtagelsen er ikke en frihavn: konteksten skal understøtte, at ingen rimeligt kan tro, det er dokumentation for noget virkeligt.
Fire gråzoner I møder i praksis
1. Delmotivet: ægte foto med AI-genereret element
Produktfotoet er ægte, men baggrunden er genereret. Eller omvendt: AI-genereret produkt, ægte baggrund. Vurderingen hænger på helheden. Hvis det samlede billede fremstår som et fotografi af noget virkeligt, bør det mærkes. Hvis den AI-genererede baggrund er tydeligt stiliseret, med geometriske former eller abstrakte farver, falder det typisk uden for.
Det afgørende spørgsmål: Ville en almindelig modtager tro, at de ser et fotografi taget på en reel lokalitet? Hvis ja, mærk.
Konkret eksempel: En tøjbutik fotograferer en jakke på en model i studiet. Baggrunden udskiftes i Midjourney med en fotorealistisk bybaggrund. Det færdige billede ser ud som et location-fotografi. Det bør mærkes, ikke fordi baggrunden er AI, men fordi helheden fremstår som noget, den ikke er.
2. Retouchering: hvor går grænsen?
Et retoucheret billede med AI-baserede værktøjer, som fjernelse af baggrund, hudretouchering eller generativ udfyldning, er en gråzone. Tommelfingerreglen: hvis AI-værktøjet har tilføjet indhold, der ikke var i originalfotoet, er det manipulation. Hvis det kun har fjernet eller justeret eksisterende elementer som lyskorrektion eller beskæring, er det redigering.
Linjen går ved tilføjelse af nyt indhold:
- Automatisk baggrundssletning → redigering, mærkes ikke
- Hudglattende filter → redigering, mærkes ikke
- Generativ udfyldning der fjerner en genstand og erstatter med "tom" baggrund → gråzone, vurdér
- Generativ udfyldning der tilføjer en person, genstand eller bygning → manipulation, mærkes
Et billede, hvor generativ udfyldning har tilføjet en ekstra person til et gruppefoto, kræver mærkning. En automatisk baggrundssletning gør det typisk ikke.
3. Det stiliserede motiv: illustration og kunstnerisk udtryk
Et AI-genereret billede i tydelig illustrationsstil, som ingen ville forveksle med et fotografi, falder som udgangspunkt uden for mærkningspligten. Nøgleordet er "fejlagtigt fremstå ægte". Et ikon genereret med et AI-billedværktøj til et nyhedsbrev er ikke noget, en modtager tror er fotograferet.
Men pas på: stilen alene freder ikke billedet. To faktorer skærper vurderingen, selv ved illustrationsstil:
Motiv af genkendelige steder eller personer: En AI-genereret illustration af Christiansborg i en stil, der ligner arkitekturfotografi med blot en let malerisk finish, kan sagtens krydse grænsen, særligt hvis den bruges i en nyhedsartikel frem for i en designkontekst.
Konteksten billedet optræder i: Det samme billede kan falde inden for eller uden for afhængigt af, om det bruges som dekorativt element på en hjemmeside eller som dokumentation i en rapport.
4. AI-oversat eller AI-indtalt materiale
Artikel 50 dækker ikke kun billeder. AI-genereret lyd, der ligner en rigtig persons stemme, falder inden for. En AI-indtalt lydbog med en syntetisk stemme bør mærkes. AI-oversat tekst er en anden sag: teksten er oversat, ikke genereret fra bunden, og den fremstår ikke som noget, den ikke er. Her er mærkningspligten mindre klar, men gennemsigtighed koster ingenting.
En særlig gråzone er klonet stemme: Hvis I bruger et AI-værktøj til at indlæse en lydfil med en stemme, der er trænet på en rigtig persons stemme, selv med personens samtykke, falder det klart inden for artikel 50. Modtageren kan ikke høre forskel, og det er præcis den situation loven adresserer.
Tolv eksempler og vores vurdering
Titlen lovede tolv eksempler med vores vurdering. Her er alle tolv, med den konkrete begrundelse bag hver vurdering, så I kan bruge logikken på jeres egne tilfælde.
| Eksempel | Vurdering | Begrundelse |
|---|---|---|
| AI-genereret baggrund til ægte produktfoto, fotorealistisk stil | Mærkes | Helhedsindtrykket fremstår som fotografi af ægte lokalitet |
| AI-genereret baggrund, abstrakt/stiliseret | Vurdér | Afhænger af om helheden stadig ligner et foto; abstrakt baggrund til ægte ansigt kan stadig fremstå realistisk |
| Medarbejderportræt med AI-genereret baggrund | Mærkes | Ægte person + fotorealistisk baggrund = stærk risiko for forveksling med virkelighed |
| AI-genereret ikon til nyhedsbrev | Mærkes ikke | Ingen forveksler et ikon med et fotografi; tydeligt grafisk element |
| AI-genereret kampagneplakat i akvarelstil | Mærkes ikke | Tydeligt kunstnerisk udtryk, ingen rimelig modtager tror det er dokumentation |
| AI-genereret "foto" af kontor til karriereside | Mærkes | Fremstår som ægte foto af ægte arbejdsplads; vildleder jobsøgere |
| Produktfoto med AI-fjernet baggrund | Mærkes ikke | Intet nyt indhold tilføjet; produktet er stadig ægte og uændret |
| Gruppefoto med AI-tilføjet person | Mærkes | Nyt indhold tilføjet; helheden fremstår som et ægte fotografi af ægte mennesker |
| AI-genereret infografik med tal og grafer | Vurdér | Fremstår den som dokumentation for noget virkeligt? En infografik der ser ud som en officiel rapport kræver mærkning |
| Bogomslag designet med AI-illustration | Mærkes ikke | Bogomslag er per definition design, ikke dokumentation for virkelighed |
| AI-indtalt lydbog med syntetisk stemme | Mærkes | Syntetisk stemme ligner en rigtig persons stemme, modtageren kan ikke høre forskel |
| AI-oversat brochure til tysk | Vurdér | Teksten udgiver sig ikke for at være skrevet af et menneske, men transparens anbefales fordi praksis ikke er fastlagt |
Sådan læser I tabellen
"Vurdér" betyder ikke "gøre hvad I vil". Det betyder, at svaret afhænger af kontekst I kender bedre end vi gør, og at I skal dokumentere jeres vurdering skriftligt. "Mærkes ikke" gælder kun, hvis eksemplet svarer præcist til jeres situation. Afvigelser i stil, kontekst eller motiv kan flytte vurderingen.
Sådan dokumenterer I jeres vurdering
Når I vælger ikke at mærke et billede, skal I kunne forklare hvorfor. Skriv tre ting ned for hvert billede eller lydklip:
- Hvad er AI-genereret eller AI-manipuleret i materialet; beskriv det konkret, ikke blot "AI-baggrund"
- Kan en almindelig modtager tro, at det er et fotografi eller en optagelse af noget virkeligt. ja, nej, eller hvorfor ikke
- Hvem tog beslutningen og hvornår: navn, dato, stilling
Gem dokumentationen sammen med billedfilen eller i jeres mediebibliotek. Det tager to minutter pr. fil.
Hvad der går galt uden dokumentation: En kommunikationsansvarlig i en kommune bestiller 40 billeder til en ny hjemmeside. Halvdelen har AI-genererede elementer. Ingen dokumenterer vurderingen. Tre måneder og et tilsynsspørgsmål senere kan ingen huske, hvad der er hvad, eller hvorfor de valgte som de gjorde. Dokumentationen er ikke kun til tilsynsmyndigheden, den er til jer selv.
Poulsen & Vinding har udarbejdet en guide med skabeloner, der viser, hvordan jeres organisation gennemsigtigt kan dokumentere brugen af AI-genereret indhold.
Når I er i tvivl: mærk, det koster ingenting
Mærkning af et AI-genereret billede koster bogstaveligt talt ingenting. En kort tekst ("Billedet er genereret med AI") eller en metadata-markering er alt, der kræves. Konsekvensen af at mærke unødvendigt er nul. Konsekvensen af ikke at mærke, når I skulle have gjort det, er potentielt en overtrædelse af AI-forordningen.
En simpel regel holder i de fleste tilfælde: er der tvivl, mærk. Og skriv jeres beslutning ned, uanset hvad I vælger.
FAQ
Skal et AI-genereret ikon mærkes?
Nej, som udgangspunkt. Et ikon er tydeligt grafik, ikke noget en modtager forveksler med et fotografi.
Hvad med et bogomslag, der indgår i et større motiv?
Bogomslaget i sig selv er design og falder typisk uden for. Men hvis bogomslaget bruges i en kontekst, hvor det samlede motiv fremstår som et fotografi, for eksempel et AI-genereret billede af bogen på et skrivebord, bør helheden mærkes.
Skal AI-oversat tekst mærkes?
Loven er ikke entydig her. En oversættelse udgiver sig ikke for at være noget andet end en oversættelse. Vi anbefaler alligevel at nævne det, fordi gennemsigtighed aldrig skader, og fordi praksis endnu ikke er fastlagt.
Skal en AI-indtalt lydbog mærkes?
Ja. En syntetisk stemme, der ligner en rigtig person, falder inden for artikel 50's krav om mærkning.
Hvornår træder artikel 50 i kraft?
Bestemmelsen gælder fra 2. august 2026. Det giver tid til at bygge dokumentationspraksis, men ikke til at vente.
Ofte stillede spørgsmål
Bruno Poulsen er partner i Poulsen & Vinding, et konsulenthus der hjælper danske virksomheder og styrelser med at tage generativ AI i brug i den daglige drift. Han har undervist hos Bigum&Co i mere end 10 år og har siden 2023 stået bag AI-implementeringer, foredrag og workshops for blandt andre Lægemiddelstyrelsen, GS1 Danmark, Bornholms Højskole og 30+ bornholmske SMV’er via Business Center Bornholm. Skriver om praktisk anvendelse af AI-værktøjer, prompt engineering og hvordan ledelser kommer i gang mandag morgen kl. 08.00.
