Din organisation bruger AI. Måske i et chatværktøj, måske i et planlægningssystem, måske bare som en hurtig hjælper til mødereferater. Artikel 4 i AI-forordningen (EU AI Act) kræver, at I sørger for, at de mennesker, der bruger eller er berørt af AI, har tilstrækkelige AI-færdigheder. Kravet har været gældende siden 2. februar 2025. Digitaliseringsstyrelsen har præciseret det som et indsatskrav: I skal kunne dokumentere, hvad I har gjort for at sikre AI-kompetencer, ikke bevise hvad den enkelte medarbejder kan. Her er, hvad det betyder i praksis, og hvordan I dokumenterer det.
Hovedpointer
- Artikel 4 gælder alle organisationer, der anvender eller udbyder AI-systemer. Kravet er aktivt nu.
- Det er et indsatskrav, ikke et resultatkrav. I skal vise, hvilke tiltag I har gennemført, ikke bestå en test.
- Dokumentationen er den vigtigste del: hvad I har gjort, for hvem, hvornår, og hvem der er ansvarlig.
- AI-færdigheder (ai literacy) handler ikke om at kunne kode, men om at forstå, hvad AI gør, og hvornår man skal tjekke resultatet.
- Kravet hænger direkte sammen med jeres AI-politik: politikken siger hvad I må, oplæringen sikrer at folk kan.
Indholdsfortegnelse
- Hvem er omfattet af artikel 4?
- Hvad betyder "tilstrækkelige AI-færdigheder" for jer?
- Fem indsatser Digitaliseringsstyrelsen selv nævner
- Sådan dokumenterer I det: hvad, hvem, hvornår, hvor
- Sådan hænger det sammen med jeres AI-politik
- Hvad der ikke er nok
- Hvad det betyder for danske organisationer
- Ofte stillede spørgsmål
Hvem er omfattet af artikel 4?
Artikel 4 om AI-færdigheder rammer bredere end de fleste andre bestemmelser i forordningen. Kravet gælder to grupper:
- Udbydere af AI-systemer (dem, der bygger eller markedsfører AI-løsninger).
- Ibrugtagere af AI-systemer (dem, der anvender AI i deres organisation).
Den anden gruppe er den interessante for de fleste. Bruger jeres organisation ChatGPT til at skrive udkast, Copilot til at opsummere mails, eller et AI-baseret rekrutteringsværktøj til at screene ansøgere, er I ibrugtagere. Det gælder uanset om I er en kommune, en styrelse, en uddannelsesinstitution eller en virksomhed med 12 ansatte.
Også bestyrelser og ledelser
Artikel 4 nævner eksplicit, at kravet gælder "under hensyntagen til deres tekniske viden, erfaring, uddannelse og oplæring". Det betyder, at niveauet for AI-færdigheder skal tilpasses rollen. En bestyrelsesformand behøver ikke kunne prompte, men skal forstå, hvad AI-systemerne i organisationen gør, og hvilke risici de rummer.
Hvad betyder "tilstrækkelige AI-færdigheder" for jer?
Forordningen definerer ikke et pensum. "Tilstrækkeligt" afhænger af rollen og det konkrete AI-system. Her er, hvad det ser ud for tre typiske roller:
Medarbejder der ikke bruger AI direkte (fx en fysioterapeut på et hospital, hvis patientjournaler behandles af et AI-system): Skal vide, at et AI-system er involveret, kende organisationens regler, og vide, hvem de kontakter ved tvivl.
Medarbejder der bruger AI som dagligt arbejdsværktøj (fx en kommunikationsmedarbejder der bruger ChatGPT til udkast): Skal forstå, hvad modellen ikke kan, hvilke data der ikke må tastes ind, hvordan output kvalitetstjekkes, og hvad AI-politikken siger om netop det arbejde.
Leder eller beslutningstager der baserer afgørelser på AI-output (fx en HR-chef der bruger et AI-screeningværktøj til ansøgere): Skal forstå bias og datakvalitet, hvem der bærer ansvaret hvis AI-outputtet fører til en forkert afgørelse, og hvornår mennesket skal overstyres systemet.
Digitaliseringsstyrelsen peger i sin vejledning på, at "tilstrækkeligt" bl.a. omfatter:
- Forståelse af hvad AI er, og hvad det ikke er.
- Viden om de begrænsninger, der gælder for de konkrete systemer, organisationen bruger.
- Kendskab til organisationens egne regler for AI-brug, altså jeres AI-politik eller retningslinjer.
- Evne til at vurdere, hvornår AI-output kræver menneskelig kontrol.
Fem indsatser Digitaliseringsstyrelsen selv nævner
De indsatstyper, Digitaliseringsstyrelsen fremhæver, er ikke en udtømmende liste, men de dækker, hvad tilsynet forventer at se:
1. Oplæring og undervisning. Workshops, kurser eller e-learning tilpasset de roller, der faktisk bruger AI. ikke et generisk webinar for alle 200 medarbejdere. Se niveauopdelingen under dokumentationsarket nedenfor for et konkret eksempel.
2. Interne retningslinjer og vejledninger. En AI-politik eller et sæt retningslinjer, der er tilgængelige, forståelige og kendte af medarbejderne. En politik, ingen kan finde, tæller ikke som indsats.
3. Værktøjslister med klassifikation. En liste over godkendte, betinget godkendte og ikke-godkendte AI-værktøjer med klare grænser for, hvilke datatyper der må bruges i hvert værktøj:
| Værktøj | Status | Hvilke data må bruges | Begrænsning |
|---|---|---|---|
| ChatGPT (gratis) | Betinget godkendt | Ingen personoplysninger, ingen fortrolige dokumenter | Alt input lagres og kan bruges til træning |
| Microsoft Copilot (M365-licens) | Godkendt | Interne dokumenter inden for M365-miljøet | Ikke til særlig kategori af personoplysninger |
| Ekstern AI-rekrutteringsplatform | Betinget godkendt | Anonymiserede ansøgerdata | Kræver DPA-aftale og ledergodkendelse |
| Gratis billedgenereringssites | Ikke godkendt | . | Uklare brugsrettigheder, ingen databehandleraftale |
4. Løbende opdatering. En enkeltstående workshop er ikke tilstrækkelig dokumentation to år senere. Digitaliseringsstyrelsen forventer, at indsatsen er vedvarende.
5. Ledelsesforankring. At ledelsen er orienteret om, hvordan AI bruges, og har taget stilling til rammer og risici.
Niveauopdeling gør dokumentationen stærkere
En HR-chef i en mellemstor virksomhed, der skal sikre AI-kompetencer for 80 medarbejdere, kan sende alle på det samme halvdagskursus, men det dokumenterer ikke, at indsatsen er tilpasset rollerne. En stærkere tilgang deler medarbejderne i tre niveauer: dem der ikke bruger AI direkte (skal forstå politikken), dem der bruger AI som dagligt værktøj (skal forstå begrænsninger og tjek-rutiner), og dem der træffer beslutninger baseret på AI-output (skal forstå bias, datakvalitet og ansvarsfordeling). Fra vores forløb med Lægemiddelstyrelsen, hvor compliance er en præmis, ved vi, at netop den niveauinddelte tilgang gør det langt nemmere at dokumentere, at indsatsen matcher kravet.
Sådan dokumenterer I det: hvad, hvem, hvornår, hvor
De fleste organisationer har gjort noget, men har ikke skrevet det ned. Når indsatskravet opfyldes ved at vise, hvilke tiltag I har gennemført, er dokumentationsarket jeres vigtigste bevis:
| Indsats | Målgruppe | Dato | Materiale / indhold | Ansvarlig |
|---|---|---|---|---|
| Introduktionsworkshop: AI-grundlag og organisationens retningslinjer | Alle medarbejdere (niveau 1) | [dato] | Præsentation, retningslinjer udleveret | [navn, rolle] |
| Hands-on workshop: promptteknik og kvalitetskontrol | AI-brugere i kommunikation og HR (niveau 2) | [dato] | Øvelsesark, optagelse, værktøjsliste | [navn, rolle] |
| Ledelsesbriefing: risici, ansvar og governance | Direktion og afdelingsledere (niveau 3) | [dato] | Beslutningsnotat, AI-politik v2 | [navn, rolle] |
| Opdatering af AI-politik og værktøjsliste | Alle medarbejdere | [dato] | Ny version af AI-politik, mailudsendt | [navn, rolle] |
| Opfølgning: erfaringsopsamling og nye værktøjer | AI-brugere (niveau 2-3) | [dato] | Referat, justeret værktøjsliste | [navn, rolle] |
Skabelonen er et arbejdsredskab, ikke juridisk rådgivning. Tilpas den til jeres organisation og kontekst.
Det vigtige er ikke, at I har brugt et bestemt antal timer. Det vigtige er, at I kan vise en rød tråd: I har identificeret, hvem der bruger AI, I har tilpasset indsatsen til deres rolle, og I har gjort det mere end én gang.
Hvad I skal gemme som bilag
Et udfyldt ark er ikke nok i sig selv. Gem derfor:
- Deltagerlisterne fra workshops og kurser med dato og underskrift eller digital bekræftelse.
- Det faktiske materiale der blev brugt: præsentationer, øvelsesark, vejledninger, ikke en beskrivelse af dem, men filerne selv.
- Kvitteringer for mailudsendelse af opdaterede politikker, så I kan dokumentere, hvem der modtog hvad hvornår.
- Referater eller beslutningsnotater fra ledelsesbriefinger, der viser, at ledelsen aktivt har forholdt sig til AI-risici.
- Versionsstyring af AI-politikken, så det fremgår, hvornår den sidst blev opdateret og godkendt.
Sådan hænger det sammen med jeres AI-politik
Artikel 4 om AI-færdigheder og jeres AI-politik er to sider af samme mønt. Politikken definerer rammerne: hvilke værktøjer er godkendt, hvilke data må bruges, hvem har ansvar. Hvis I mangler en sådan, kan I finde en AI-politik skabelon og eksempel til din organisation. AI-færdighedsindsatsen sikrer, at medarbejderne faktisk forstår og følger rammerne.
Konkret anbefaler vi, at AI-politikken indeholder et afsnit om kompetencekrav, der peger på dokumentationsarket. Og at dokumentationsarket peger tilbage på politikken. Det giver tilsynet og jeres egen ledelse ét sammenhængende billede.
Uden politik er oplæringen løsrevet. Uden oplæring er politikken et dokument i en skuffe.
Hvad der ikke er nok
Tre ting, vi ofte ser, som ikke opfylder indsatskravet:
Et enkelt webinar uden opfølgning. Hvis organisationen holdt et AI-oplæg for et år siden og ikke har gjort mere siden, er det svært at argumentere for, at indsatsen er tilstrækkelig. AI-landskabet ændrer sig for hurtigt.
En AI-politik, ingen kender. At have et dokument liggende på intranettet, som aldrig er blevet præsenteret eller forklaret, dokumenterer ikke, at medarbejderne har fået AI-færdigheder. Politikken skal være formidlet og forstået.
At overlade det til den enkelte. "Vi forventer, at medarbejderne selv holder sig opdateret" er ikke en indsats. Det er fravær af en indsats. Artikel 4 lægger ansvaret hos organisationen, ikke hos den enkelte medarbejder.
Hvad med artikel 50?
Artikel 4 handler om kompetencer. Artikel 50 handler om gennemsigtighed og mærkning af AI-genereret indhold. De to artikler overlapper i praksis: medarbejdere, der skal mærke AI-genereret indhold korrekt, har brug for AI-færdigheder til at vide, hvornår og hvordan. Jeres dokumentationsark bør derfor også dække oplæring i mærkningskrav, når det er relevant for jeres organisation.
Hvad det betyder for danske organisationer
Indsatskravet i artikel 4 lægger ansvaret entydigt hos organisationen. Den typiske situation, vi møder, er en kommunikationsansvarlig eller HR-chef, der har fået opgaven med at "få styr på AI": et halvfærdigt politikudkast, en fornemmelse af at oplæring skal ske, og en bestyrelsesdato, der nærmer sig. Dokumentationsarket ovenfor er hendes startpunkt. Det gør den abstrakte forpligtelse til en konkret liste med navne, datoer og materialer.
Det bedste AI-kompetenceprogram er det, der faktisk er gennemført og dokumenteret.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår trådte kravet om AI-færdigheder i kraft?
Artikel 4 i AI-forordningen har været gældende siden 2. februar 2025. Digitaliseringsstyrelsen har efterfølgende præciseret, at det er et indsatskrav: I skal dokumentere, hvilke tiltag I har gennemført, ikke hvad den enkelte medarbejder kan.
Gælder kravet også for små virksomheder?
Ja. Artikel 4 gælder alle organisationer, der anvender AI-systemer i deres drift, uanset størrelse. Det afgørende er, om I bruger AI, ikke hvor mange medarbejdere I har.
Hvad er forskellen på et indsatskrav og et resultatkrav?
Et resultatkrav ville betyde, at I skulle bevise, at alle medarbejdere kan bestå en test. Et indsatskrav betyder, at I skal dokumentere, hvilke tiltag I har truffet for at sikre kompetencer. Det er bevisbyrden, der er anderledes.
Hvad skal dokumentationen indeholde?
Som minimum: hvilken indsats I har gennemført, hvem den var rettet mod, hvornår den fandt sted, hvilket materiale der blev brugt, og hvem der var ansvarlig. Dokumentationsarket i denne artikel er et udgangspunkt. Gem også de faktiske bilag: deltagerlisterne, præsentationerne og referaterne.
Er en AI-politik nok til at opfylde artikel 4?
Nej. En politik dokumenterer rammer, ikke kompetencer. Artikel 4 kræver, at I aktivt har sikret, at medarbejderne forstår og kan anvende rammerne. Politikken og oplæringen skal følges ad.
Ofte stillede spørgsmål
Bruno Poulsen er partner i Poulsen & Vinding, et konsulenthus der hjælper danske virksomheder og styrelser med at tage generativ AI i brug i den daglige drift. Han har undervist hos Bigum&Co i mere end 10 år og har siden 2023 stået bag AI-implementeringer, foredrag og workshops for blandt andre Lægemiddelstyrelsen, GS1 Danmark, Bornholms Højskole og 30+ bornholmske SMV’er via Business Center Bornholm. Skriver om praktisk anvendelse af AI-værktøjer, prompt engineering og hvordan ledelser kommer i gang mandag morgen kl. 08.00.
