Danmarks AI-erklærings-indeks 2026

Vi har den 6. september 2026 gennemgået alle 98 kommuners og alle fem regioners hjemmesider for at finde ud af én ting: kan en borger finde ud af, hvordan hans kommune bruger kunstig intelligens? Svaret er nej, næsten overalt.

Hvad kravene siger

Kravene er ikke til at tage fejl af. AI-forordningens artikel 4 har siden 2. februar 2025 krævet, at organisationer, der bruger AI, sikrer, at deres medarbejdere har tilstrækkelige AI-færdigheder. Og artikel 50 trådte i kraft 2. august 2026, altså fem uger før denne måling. Den kræver, at folk får at vide, når de taler med en maskine eller ser indhold, en maskine har lavet. Det gælder også kommuner og regioner.

Fem uger efter at oplysningspligten trådte i kraft, har to af landets 98 kommuner skrevet den halve side, der fortæller borgeren, hvor kommunen bruger AI.

Hvad vi fandt

Frederiksberg Kommune har som den eneste kommune i landet skrevet ned, hvad medarbejderne må og ikke må: “Du må ikke anvende generativ AI til sagsbehandling, faglige vurderinger eller til at træffe afgørelser.” Dokumentet ligger på kommunens skoleportal, ikke på frederiksberg.dk. Københavns Kommune vedtog et AI-kodeks i februar 2020, men det er aldrig blevet til en side, man kan finde. Det ligger som bilag til et udvalgsmøde, og kommunens egen borgerrådgiver har kaldt retningslinjerne “meget vage og indirekte”.

Vejle Kommune er den eneste, der har gjort det, artikel 50 lægger op til: en side der hedder “Sådan bruger vi kunstig intelligens”, med en underside for hvert system, borgeren kan møde. Gentofte har noget lignende på sit digitaliseringssite.

Fire ting falder i øjnene, når man læser materialet igennem.

Skoleområdet er foran forvaltningen. Frederiksberg, Silkeborg og Randers har alle retningslinjer for AI i skolen. Ingen af dem har noget for kommunen som helhed. Presset kommer fra eksamensbordet, ikke fra Bruxelles.

Det, der findes, ligger i privatlivspolitikken. Vejle, Ringkøbing-Skjern, Holbæk og Randers har alle placeret deres AI-oplysning under databeskyttelse eller oplysningspligt. Det er juristernes dokument. Det er ikke der, borgeren kigger.

Mærkning findes ét sted i hele det kommunale Danmark. Lejre Kommune kræver i sin redaktørguide, at AI-genererede billeder mærkes tydeligt. Ingen af de andre 102 organisationer nævner mærkning.

Regionerne har strategier, ikke regler. Alle fem har digitaliseringsstrategier, der nævner kunstig intelligens. Region Sjælland noterer korrekt, at regionale AI-projekter ofte er højrisiko efter AI-forordningen. Men ingen af dem har regler for brug, og ingen af dem har skrevet noget til patienterne.

Tabellen: alle 98 kommuner og 5 regioner

Klik på en kolonneoverskrift for at sortere. “Delvist” betyder, at reglerne kun gælder ét område (typisk skolerne), at dokumentet kun ligger som bilag til et udvalgsmøde, eller at oplysningen kun står inde i en privatlivspolitik.

Metode

Indekset måler, hvad en borger kan finde, ikke hvad der findes. Et dokument, der kun ligger på et lukket intranet, eller som Google ikke har indekseret, tæller som nej. For en borger er de to ting det samme. Derfor siger vi “offentligt tilgængelig AI-politik”, ikke “AI-politik”.

1. Populationen er de 98 kommuner og fem regioner. Alle 103 domæner er verificeret ved opslag.
2. Discovery i tre spor. For hver organisation blev der kørt tre til fem Google-søgninger på organisationens navn plus AI-ord. Derefter 45 frasesøgninger på tværs af hele landet efter de vendinger, sådanne dokumenter faktisk hedder (“retningslinjer for brug af generativ AI”, “sådan bruger vi kunstig intelligens”, “AI-politik kommune”), hvor træfferne blev matchet mod de 103 domæner. Endelig blev sitemaps høstet for adresser med AI-ord.
3. Hentning. 473 kandidatsider blev hentet og læst igennem. 11 sider (2,3 procent) kunne ikke hentes, primært på grund af botfiltre.
4. Klassifikation med regler, ikke gæt. Mønstre for regelsprog (“du må ikke”, “retningslinjer for brug af”, “kodeks”, “principper for brug af”), for erklæringssprog (“sådan bruger vi”, “vores brug af AI”) og for forordningen (“AI-forordningen”, “AI Act”, “artikel 4”, “artikel 50”, “AI-færdigheder”). Hvert træf gemmer det tekststykke, der begrunder det.
5. Manuel efterprøvning af alle 46 sider med træf. Automatikken gav falske positive, som blev afvist ved gennemlæsning. De 13 organisationer med et ja eller et delvist er dem, der overlevede. Alle dokument-adresser er kontrolleret.

Kendte huller. Antallet af undersøgte kandidatsider varierer fra 0 til 21 per organisation. Bornholm, Herlev, Langeland og Morsø endte med nul kandidater i den automatiske søgning og er derfor efterprøvet i hånden den 24. september 2026 med almindelige websøgninger på deres egne domæner, uden fund. Kommunernes egne søgefunktioner kan ikke gennemsøges automatisk, og materiale på underdomæner (skoleportaler, digitaliseringssites) kan være overset. Styrelser, ministerier og universiteter er ikke målt i denne omgang.

Opdateres kvartalsvis

Målt 6. september 2026. Opdateres kvartalsvis. Næste måling 6. december 2026. Har vi overset jeres dokument? Skriv til bruno@pogv.dk, så retter vi det og skriver hvornår.

Skal jeres organisation have den halve side, der fortæller borgerne, hvor I bruger AI, og en politik bag den? Se AI-politik til fast pris, eller læs vores guide til AI-erklæringen på hjemmesiden.