AI i salg og kundeservice
Til salg og kundeservice. Vi laver svarskabeloner til de henvendelser, I får mest af, og bygger en prototype på en chatbot, der svarer ud fra jeres egen hjemmeside.
Salg, kundeservice
Svarskabeloner og chatbot på egen hjemmeside
SMV, webshops, serviceerhverv
Halv dag fra 9.500 kr., hel dag fra 16.500 kr., ekskl. moms
Hos jer eller online
Bygget på jeres egne opgaver
Vi starter med en kort telefonsamtale, der er med i prisen. Derefter får I et tilbud med program og fast pris.
Eller skriv dig op, så hører du, hvis vi holder kurset som åbent hold.
Det får du ud af det
Hurtigere svar
Skabeloner til de henvendelser, der fylder mest, så kunderne får et godt svar med det samme.
Færre kunder glider væk
En fast måde at følge op på tilbud, så de ikke bliver glemt.
En chatbot, I kan vurdere
I ser en prototype, der svarer ud fra jeres egen hjemmeside, før I beslutter noget.
Det går du hjem med
Jeres resultat
En chatbot-prototype, der svarer ud fra jeres egen hjemmeside.
Jeres egne opgaver
Øvelserne bygges på det, I sidder med i hverdagen, og på de værktøjer, I har adgang til.
Noget, der bliver hos jer
Skabeloner, prompts og materialer, som I beholder, når vi er gået.
Det arbejder vi med
- Svarskabeloner til de henvendelser, der fylder mest
- Opfølgning på tilbud og kunder, der er faldet fra
- En chatbot-prototype, og hvad den ikke skal svare på
Sådan foregår det
- En kort telefonsamtale. Hvem skal med, hvilke værktøjer I bruger, og hvad der skal være anderledes bagefter.
- Et tilbud med program og fast pris. I kan rette i programmet, og I siger først ja, når det passer.
- En halv eller hel dag, online eller hos jer. Korte oplæg, og resten af tiden arbejder I i jeres egne opgaver.
- Bagefter. I beholder skabeloner, prompts og materialer, så det kan bruges dagen efter.
Vil I hellere have det gjort for jer?
Kurset lærer jer at gøre det selv. Har I ikke tiden, bygger vi det for jer, og I ejer resultatet bagefter.
Bruno Poulsen og Kamilla Vinding
Vi driver Poulsen & Vinding sammen, og vi har begge været med til at udvikle kurserne, ikke kun holde dem. Bruno har blandt andet udviklet et AI-kursus på seks uger med ECTS-point. Vi ved derfor, hvad der skal til, for at et kursus bliver brugt bagefter. Bruno tager det tekniske, og Kamilla sørger for, at det giver mening for dem, der ikke er tekniske.
Blandt dem, vi har arbejdet med: Lægemiddelstyrelsen, Business Center Bornholm, Bornholms Højskole, NaturBornholm og BaseCamp Bornholm.
3.000+
mennesker har Bruno undervist i AI gennem ti år
500+
har vi undervist i Poulsen & Vindings egne forløb siden 2024
Begge
har vi udviklet og undervist i kurser i AI og digital markedsføring hos en af Danmarks førende kursusvirksomheder
4,8/5
i gennemsnitlig evaluering på vores kurser og workshops
Spørgsmål
Hvad er med i prisen?
Telefonsamtalen, forberedelsen, et program bygget på jeres opgaver, selve dagen og de materialer, I beholder. Halv dag fra 9.500 kr., hel dag fra 16.500 kr., ekskl. moms. Holder vi dagen hos jer langt fra hovedstaden, aftaler vi transporten i samtalen.
Er det ikke mange penge?
Prisen er for hele holdet, ikke pr. person. Er I ti, bliver en halv dag 950 kr. pr. person ekskl. moms. En plads på et åbent hold på tre timer koster 1.795 kr.
Hvor mange kan være med?
Det aftaler vi i telefonsamtalen. Holdet skal have en størrelse, hvor alle når at arbejde med deres egne opgaver, og ikke kun lytter.
Vi er på meget forskellige niveauer
Det er de fleste hold. Øvelserne har et spor for dem, der er nye, og et for dem, der allerede bruger AI, så ingen keder sig, og ingen bliver tabt.
Hvornår betaler vi, og hvad hvis vi må aflyse?
I betaler først, når dagen er holdt. I kan flytte dagen gratis én gang med 14 dages varsel, og aflysning er gratis indtil 30 dage før. Telefonsamtalen før tilbuddet forpligter jer ikke.
Hvad med vores data?
Vi bruger de værktøjer, I har adgang til, og følger jeres regler. Fortrolige oplysninger bliver hos jer, og vi viser, hvad der må bruges hvor.
Alle regler om betaling, afmelding og flytning står i betingelserne for kurser og workshops.
