Betingelser for kurser og workshops
Kort og tydeligt, så I ved, hvad I siger ja til, før I gør det.
Åbne hold online
Tilmelding
Når du skriver dig op, foreslår du en dato. Tilmeldingen er bindende, når vi har bekræftet datoen. Indtil da kan du frit trække den tilbage.
Betaling
Du får en faktura, når vi har bekræftet datoen. Betalingsfristen er 14 dage, dog senest dagen før kurset.
Afmelding
Gratis indtil 14 dage før kurset. Melder du fra 7 til 14 dage før, betaler du halv pris. Senere end 7 dage før, eller hvis du ikke dukker op, betaler du fuld pris. Har du betalt og ikke kunnet deltage, får du optagelsen i 30 dage.
Send en kollega
Du kan altid give din plads til en kollega uden ekstra betaling. Skriv bare til os, hvem der kommer.
Hvis vi aflyser
Bliver vi nødt til at aflyse eller flytte kurset, får du hele beløbet tilbage, eller vi finder en ny dato sammen.
Flytning
Du kan flytte kurset én gang uden beregning med mindst 7 dages varsel.
Workshops og forløb, hos jer eller online
Aftale
Telefonsamtalen før tilbuddet er gratis og forpligter jer ikke. Aftalen er bindende, når I har sagt ja til tilbuddet skriftligt.
Betaling
Vi sender faktura, når dagen er holdt. Betalingsfristen er 14 dage. Ved forløb over flere gange fakturerer vi efter hver gang, medmindre andet står i tilbuddet.
Flytning
I kan flytte dagen gratis én gang, hvis I giver besked mindst 14 dage før.
Aflysning
Gratis indtil 30 dage før. Aflyser I 14 til 30 dage før, betaler I halv pris. Senere end 14 dage før betaler I fuld pris.
Færre deltagere
Prisen er for hele holdet, så den ændrer sig ikke, hvis I bliver færre end planlagt.
Hvis vi bliver syge
Bliver en af os syg, finder vi en ny dato sammen med jer, uden ekstra udgift for jer.
Generelt
Priser
Alle priser er ekskl. moms. Det, der er med i prisen, står i tilbuddet eller på kursussiden.
For sen betaling
Betales en faktura for sent, kan vi opkræve rente efter renteloven.
Privatpersoner
Kurserne er rettet mod virksomheder og organisationer. Køber du som privatperson, gælder forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret også.
Spørgsmål
Skriv til bruno@pogv.dk eller ring på 40 40 00 80. Poulsen & Vinding, CVR 44631830.
