Din kommunikationschef har fået en mail fra ledelsen: "Vi skal have noget på hjemmesiden om, hvordan vi bruger AI." Samme uge spørger grafikeren, om kampagnebilledet lavet i Midjourney skal mærkes. Det er to forskellige spørgsmål, og de kræver to forskellige ting. En AI-erklæring er jeres organisations egen, offentlige forklaring på, hvordan I bruger AI, hvem der har ansvaret, og hvad I bevidst ikke gør. Mærkning er noget andet: den konkrete markering på et billede, en video eller en tekst, som AI-forordningens (EU AI Act) artikel 50 kræver i bestemte situationer fra 2. august 2026. I skal sandsynligvis have begge dele, men de er ikke det samme dokument. Denne guide giver jer forskellen, en skabelon I kan kopiere, og en plan for hvem der skriver hvad.
Hovedpointer
- En AI-erklæring er frivillig, men praktisk uundgåelig for organisationer, der vil vise gennemsigtighed. Mærkning er lovpligtig i bestemte situationer under artikel 50.
- Erklæringen handler om organisationen ("sådan bruger vi AI"). Mærkningen handler om det enkelte stykke indhold ("dette billede er AI-genereret").
- I behøver ikke opfinde formatet. Længere nede finder I en skabelon i fem afsnit, der kan kopieres og tilpasses på en eftermiddag.
- Erklæringen hænger sammen med jeres AI-politik, men den er kortere, offentlig og skrevet til dem uden for organisationen.
- Ansvaret for erklæringen bør ligge hos den, der også ejer AI-politikken. Ansvaret for mærkning bør ligge hos den, der publicerer indholdet.
Indholdsfortegnelse
Forskellen på en AI-erklæring og en mærkning
Mange organisationer blander de to begreber sammen, fordi de begge handler om gennemsigtighed. Men de løser forskellige problemer, retter sig mod forskellige modtagere og har forskellig juridisk status.
Hvad er en AI-erklæring?
En AI-erklæring (nogle kalder den en AI-deklaration) er et dokument, I selv vælger at publicere. Den fortæller omverdenen, hvornår og hvordan jeres organisation bruger AI-værktøjer. Tænk på den som jeres cookiepolitik, bare for AI: en side på hjemmesiden, der giver kunder, borgere, samarbejdspartnere eller studerende et klart billede af, hvad I gør og ikke gør med kunstig intelligens.
Erklæringen er ikke lovpligtig i sig selv. Men den er ved at blive en de facto-standard, fordi kunder og samarbejdspartnere spørger, og fordi den gør det nemmere at svare, når journalisten ringer, eller når en borger vil vide, om jeres sagsbehandling er automatiseret.
Hvad er mærkning?
Mærkning er den konkrete markering, der fortæller modtageren, at et specifikt stykke indhold er skabt eller væsentligt ændret af AI. Det kan være et vandmærke på et billede, en tekstlinje under en video, eller en note i en artikel. For en mere detaljeret gennemgang af, hvordan mærkning efter artikel 50 implementeres i praksis, har vi udarbejdet en guide specifikt til marketing og kommunikation. Artikel 50 i AI-forordningen stiller fra 2. august 2026 krav om, at brugere af bestemte AI-systemer (dem forordningen kalder "deployers") mærker AI-genereret indhold, der kan forveksles med menneskeligt skabt indhold. Det gælder især syntetisk lyd, billeder og video (deepfakes), samt tekst, der publiceres med det formål at informere offentligheden, medmindre der er redaktionelt ansvar og menneskelig gennemgang.
De to ting i overblik
| AI-erklæring | Mærkning | |
|---|---|---|
| Hvad | Organisationens samlede forklaring | Markering på ét stykke indhold |
| Modtager | Omverdenen generelt | Den, der ser/læser indholdet |
| Format | Underside på hjemmesiden | Label, vandmærke, fodnote |
| Juridisk status | Frivillig (men forventet) | Lovpligtig i bestemte situationer fra 2. august 2026 |
| Grundlag | Best practice og branchestandarder | AI-forordningen, artikel 50 |
| Hvem skriver | Kommunikation/ledelse | Den, der publicerer indholdet |
Hvad kræver artikel 50 af jer som brugere af AI?
Artikel 50 i AI-forordningen handler om gennemsigtighed og mærkning. Den retter sig mod to grupper: dem, der udvikler AI-systemer (providers), og dem, der bruger dem (deployers). De fleste danske organisationer er deployers, og det er den del, der er relevant her.
Tre situationer, hvor I skal mærke
For en deployer koger artikel 50 ned til tre hovedsituationer:
AI-systemer, der interagerer med mennesker. Hvis I bruger en chatbot på jeres hjemmeside, skal brugeren vide, at de taler med en maskine, ikke et menneske. Det gælder også telefonsvarsystemer og lignende.
Syntetiske billeder, lyd og video. Hvis I genererer et billede til en kampagne med et værktøj som Midjourney eller DALL-E, skal det mærkes som AI-genereret. Det samme gælder syntetisk tale og video. Forordningen nævner specifikt deepfakes.
AI-genereret tekst, der informerer offentligheden. Tekst, der publiceres med det formål at informere om "matters of public interest" skal mærkes, medmindre der er menneskelig gennemgang og redaktionelt ansvar. Det er den regel, der giver flest organisationer hovedbrud, fordi grænsen mellem "informerer offentligheden" og "markedsføring" ikke altid er skarp.
Hvad med tekst skrevet med ChatGPT?
Det er her, de fleste spørgsmål opstår. Tre scenarier viser, hvad der gælder:
Scenarie A. Mærkning ikke påkrævet: En sagsbehandler bruger ChatGPT til at skrive et udkast til en borgervendt vejledning. Hun redigerer, faktatjekker og godkender teksten, før den publiceres. Der er redaktionelt ansvar og menneskelig gennemgang. Artikel 50 kræver ikke mærkning.
Scenarie B. Mærkning påkrævet: Et medie lader et AI-system generere daglige nyhedsartikler om aktiekurser, der publiceres automatisk uden menneskelig gennemgang. Her er mærkning påkrævet, fordi indholdet informerer offentligheden og ingen har set det færdige output.
Scenarie C. Gråzone: En kommunikationsafdeling bruger ChatGPT til at generere 20 varianter af en Facebook-annonce. En medarbejder vælger de tre bedste og publicerer dem uden yderligere redigering. Her bør I mærke, da den menneskelige indsats er selektion, ikke redaktionelt ansvar over det endelige indhold.
De fleste organisationer befinder sig i scenarie A. Det er lovligt og udbredt, men netop derfor er jeres erklæring vigtig: den dokumenterer, at der sidder et menneske med ansvaret.
Hvor finder I den præcise lovtekst?
Digitaliseringsstyrelsen vedligeholder en dansk vejledning om AI-forordningen. For en mere dybdegående gennemgang af, hvad EU AI Act betyder for danske virksomheder, kan I læse vores komplette guide. EUR-Lex har den fulde lovtekst. DI, Dansk Erhverv og flere brancheorganisationer har også udgivet vejledninger om de konkrete krav. Skabelonerne nedenfor er arbejdsredskaber, ikke juridisk rådgivning. Har I brug for en juridisk vurdering af jeres specifikke situation, skal I tale med en advokat.
Fire steder, gennemsigtighed dukker op i hverdagen
Gennemsigtighed om AI er ikke kun et dokument på hjemmesiden. Det dukker op i fire konkrete sammenhænge i de fleste organisationer.
1. Hjemmesiden
Det mest oplagte sted. Her publicerer I jeres AI-erklæring, typisk som en underside i footeren ved siden af jeres privatlivspolitik. Borgere, kunder og samarbejdspartnere kan finde den, og I kan linke til den, når nogen spørger.
2. Kampagner og indhold
Når grafikeren laver et kampagnebillede i Midjourney, eller når kommunikationsafdelingen bruger AI til at generere illustration til et blogindlæg, skal det konkrete indhold mærkes. Det er mærkning, ikke erklæring. En enkel linje som "Illustration genereret med AI" eller et vandmærke er tilstrækkeligt.
3. Kundeservice og borgerhenvendelser
Bruger I en chatbot, der besvarer henvendelser? Så skal brugeren vide det. Det behøver ikke være kompliceret: "Du chatter med en AI-assistent. Et menneske kan overtage samtalen, hvis du ønsker det." Mange organisationer gør det allerede, men det er værd at tjekke, om det står tydeligt nok.
4. Medarbejderens daglige arbejde
Her handler det ikke om erklæringen udadtil, men om intern gennemsigtighed. Jeres AI-politik bør beskrive konkret, hvornår medarbejderen skal fortælle kollegerne, at AI har været involveret. fx: "Hvis AI har produceret mere end halvdelen af det endelige output, skal det fremgå af dokumentet eller mailen." Det handler om tillid internt, ikke om lovkrav.
Skabelon: AI-erklæringen i fem afsnit
Her er den skabelon, I kan kopiere og tilpasse. Den er skrevet, så den fungerer for de fleste organisationer. Erstat de kursiverede afsnit med jeres egne oplysninger.
Sådan bruger [organisationens navn] AI
1. Hvad vi bruger AI til
Vi bruger AI-værktøjer som [navngiv værktøjer, fx ChatGPT, Copilot, Midjourney] til [beskriv opgaver, fx at udarbejde udkast til tekster, opsummere dokumenter, generere illustrationer til intern kommunikation og analysere data]. AI bruges som et støtteværktøj. Alle output gennemgås og godkendes af en medarbejder, før de publiceres eller bruges i beslutninger.
2. Hvad vi ikke bruger AI til
Vi bruger ikke AI til [beskriv grænser, fx automatiseret sagsbehandling, profilering af borgere/kunder, beslutninger med juridisk virkning for enkeltpersoner, generering af indhold, der publiceres uden menneskelig gennemgang]. Vi indsætter ikke personhenførbare data i AI-værktøjer uden databehandleraftale.
3. Hvem har ansvaret
Ansvaret for vores brug af AI ligger hos [titel/funktion, fx kommunikationschefen/HR-chefen/it-chefen]. Vedkommende sikrer, at vores brug er i overensstemmelse med vores AI-politik og gældende lovgivning, herunder AI-forordningen (EU AI Act) og GDPR.
4. Sådan mærker vi AI-genereret indhold
Billeder, video og lyd skabt med AI-værktøjer mærkes tydeligt med [beskriv metode, fx en tekstlinje under billedet: "Illustration genereret med AI"]. Tekst udarbejdet med AI-hjælp og efterfølgende redigeret og godkendt af en medarbejder mærkes ikke særskilt, da det redaktionelle ansvar ligger hos [titel/funktion].
5. Spørgsmål om vores brug af AI
Har du spørgsmål til vores brug af AI, er du velkommen til at kontakte [navn eller funktion] på [e-mailadresse].
Denne erklæring er senest opdateret [dato] og revideres [beskriv frekvens, fx halvårligt/årligt eller ved væsentlige ændringer i vores brug af AI].
Skabelon: mærkningstekster til konkret indhold
Titlen lovede skabeloner i flertal. Her er de konkrete mærkningstekster, I kan kopiere direkte til det indhold, der kræver mærkning.
Billeder og illustrationer
Brug én af disse linjer under billedet, i billedteksten eller som overlay:
Illustration genereret med AI (Midjourney)
Billede skabt med AI-værktøj
AI-genereret illustration
Vælg den korteste version, der er forståelig i den konkrete kontekst. På sociale medier er "AI-genereret illustration" tilstrækkeligt. I en rapport med et fagligt publikum kan det være relevant at nævne værktøjet.
Video og syntetisk lyd
Placer mærket i starten af videoen, i undertitlen eller i beskrivelsesteksten:
Dette videoindhold indeholder AI-genererede elementer
Voiceover genereret med AI
Video produceret med AI-assisterede værktøjer
Hvis hele videoen er AI-genereret, bør det fremgå tydeligt i starten, ikke kun i beskrivelsen.
Chatbot og automatiserede svar
Brug denne tekst som åbningshilsen, før brugeren skriver noget:
Du er i kontakt med en AI-assistent. Jeg kan hjælpe med [beskriv hvad]. Ønsker du at tale med et menneske, kan du skrive "menneske" eller ringe til os på [telefonnummer].
Nyhedsbreve og e-mails med AI-genereret indhold
Brug en linje i footeren, hvis indholdet er væsentligt AI-genereret og ikke efterfølgende redigeret fuldt ud:
Dele af dette nyhedsbrev er udarbejdet med AI-støtte
Husk: er indholdet redigeret og godkendt af en medarbejder med redaktionelt ansvar, kræver artikel 50 ikke mærkning. Mærk kun, når der reelt ikke er menneskelig gennemgang af det endelige output.
Sådan hænger erklæringen sammen med jeres AI-politik
En AI-erklæring og en AI-politik er ikke det samme, men de er tæt forbundne.
AI-politikken er det interne dokument
AI-politikken beskriver reglerne for jeres medarbejdere: hvilke værktøjer de må bruge, hvilke data de må indtaste, hvem der godkender nye værktøjer, og hvad konsekvenserne er ved brud. Den er intern og typisk længere og mere detaljeret. Hvis I skal i gang med at udarbejde eller opdatere jeres, kan I finde en dybdegående guide til den interne AI-politik her.
AI-erklæringen er det offentlige ansigt
AI-erklæringen er den forkortede, offentlige version. Den fortæller omverdenen, hvad I gør, uden at afsløre interne processer i detaljer. Tænk på forholdet som det mellem jeres personalehåndbog og jeres "Om os"-side: samme organisation, forskellige modtagere.
Rækkefølgen
Skriv AI-politikken først. Den tvinger jer til at tage de svære beslutninger om, hvad I må og ikke må. Når politikken er på plads, kan erklæringen skrives på en eftermiddag, fordi beslutningerne allerede er truffet.
Har I ikke en færdig politik, er det mere effektivt at få den i mål først. Erklæringen uden en politik er som at skrive et resumé af en bog, der ikke er skrevet endnu. og det kan give jer en erklæring, der lover mere, end jeres interne praksis understøtter.
Hvem skriver erklæringen, og hvem godkender?
Skriv den der, hvor ansvaret allerede ligger
I de fleste organisationer ender erklæringen hos kommunikationsafdelingen, fordi den skal publiceres på hjemmesiden. Men indholdet bør komme fra den, der ejer AI-politikken. typisk en kommunikationschef, HR-chef, studieleder eller it-ansvarlig.
Det praktiske problem er sjældent selve skriveriet. En kommunikationschef i en mellemstor kommune, der skal have erklæringen klar til næste udvalgsmøde, ved formentlig at kommunen bruger ChatGPT til borgerbeskeder og Copilot til referater. Men ved hun, om biblioteket bruger AI til anbefalinger, eller om teknikafdelingen har et analyseværktøj kørende? Erklæringen kan først skrives, når hun har samlet oplysningerne. Start med at sende en kort mail til afdelingslederne: "Hvad bruger I AI til? Hvad skriver I ind i det?" Det tager en uge at få svar og en eftermiddag at skrive erklæringen bagefter.
Godkendelse
Erklæringen bør godkendes af den, der har det overordnede ansvar for AI i organisationen: kommunaldirektøren, direktøren, eller afdelingschefen. Gør godkendelseskæden kort. Erklæringen er ikke en strategi. den er en faktuel beskrivelse af noget, I allerede gør. Kræver godkendelsen tre runder i ledergruppen, er det et tegn på, at de underliggende beslutninger (politikken) ikke er truffet endnu.
Hvornår skal erklæringen revideres?
En AI-erklæring er ikke et dokument, der skrives én gang og glemmes. Jeres brug af AI ændrer sig, og det bør erklæringen afspejle.
Tre udløsere for revision
Nye værktøjer. Når I begynder at bruge et nyt AI-system, der ændrer omfanget af jeres brug, bør erklæringen opdateres. Hvis I går fra at bruge AI til tekstudkast til også at bruge det til billedgenerering, er det en ændring, omverdenen bør vide.
Nye regler. AI-forordningens krav træder i kraft i faser. Artikel 50 om mærkning gælder fra 2. august 2026. Artikel 4 om AI-færdigheder stiller krav om, at medarbejdere der bruger AI har den nødvendige kompetence. Når nye krav træder i kraft, bør I tjekke, om erklæringen stadig er dækkende.
Fast kadence. Uanset om noget ændrer sig, anbefaler vi en gennemgang mindst én gang om året. Sæt en dato i kalenderen nu. En erklæring med en gammel opdateringsdato signalerer, at ingen har kigget på den i lang tid.
Versionering
Skriv altid datoen for seneste opdatering i bunden af erklæringen. I behøver ikke publicere tidligere versioner, men gem dem internt, så I kan dokumentere, hvordan jeres praksis har udviklet sig.
AI-deklaration, AI-erklæring eller AI-transparenserklæring?
Begreberne bruges i flæng, og der er ingen officiel standard for, hvad det skal hedde. Vi anbefaler det simpelste: skriv "Sådan bruger [organisationens navn] AI" som overskrift. Det er det, folk søger efter, og det giver mindst forvirring. Arbejder I internationalt, vil I møde begrebet "AI disclosure" på engelsk. Det er det samme dokument.
Tjekliste: er jeres AI-erklæring klar til publicering?
Brug denne tjekliste, inden I trykker publicér:
- Erklæringen nævner konkret, hvilke AI-værktøjer I bruger (kategorier er fint, I behøver ikke nævne hvert enkelt)
- Den beskriver, hvad I bruger AI til, i et sprog jeres kunder/borgere forstår
- Den beskriver, hvad I bevidst ikke bruger AI til
- Der er en navngiven funktion (ikke nødvendigvis et personnavn), der har ansvaret
- Jeres mærkningspraksis er beskrevet (hvordan I markerer AI-genereret indhold)
- Der er en kontaktmulighed for spørgsmål
- Datoen for seneste opdatering står i bunden
- Erklæringen er godkendt af den ansvarlige
- Erklæringen er nem at finde på hjemmesiden (footer, "Om os" eller lignende)
- I har en AI-politik internt, som erklæringen bygger på
- Mærkningsteksterne til konkret indhold er aftalt og klar til brug
Konklusion: start med det, I allerede ved
En AI-erklæring behøver ikke være et prestigeprojekt. Den behøver ikke være perfekt ved første publicering. Den skal beskrive det, I faktisk gør, i et sprog jeres omverden forstår, og den skal have en dato og en ansvarlig.
Start med skabelonen ovenfor. Saml oplysningerne fra de afdelinger, der bruger AI. Få den godkendt. Publicér den. Revidér den, når noget ændrer sig.
Det, der tager tid, er ikke at skrive erklæringen. Det er at tage de beslutninger, den bygger på. Og det er derfor, AI-politikken bør komme først.
Ofte stillede spørgsmål
Bruno Poulsen er partner i Poulsen & Vinding, et konsulenthus der hjælper danske virksomheder og styrelser med at tage generativ AI i brug i den daglige drift. Han har undervist hos Bigum&Co i mere end 10 år og har siden 2023 stået bag AI-implementeringer, foredrag og workshops for blandt andre Lægemiddelstyrelsen, GS1 Danmark, Bornholms Højskole og 30+ bornholmske SMV’er via Business Center Bornholm. Skriver om praktisk anvendelse af AI-værktøjer, prompt engineering og hvordan ledelser kommer i gang mandag morgen kl. 08.00.
