Cases
Cases og referencer
Vi lader resultaterne tale for sig selv.
Fra landets styrelser til vækstorienterede SMV’er. Vi hjælper organisationer af alle størrelser med at gøre AI operationelt.
Nogle af dem, vi har arbejdet med
Udvalgte cases
Det har vi lavet
Det Digitale Folkebibliotek
Foreningen bag bibliotekernes fælles digitale tilbud, blandt andet eReolen, havde et halvfærdigt udkast til en AI-politik og en fast dato for offentliggørelse. Vi samlede de femten beslutninger, der manglede, i ét ark, og ledelsen afgjorde dem inden for et døgn. Derefter skrev vi politikken, de interne retningslinjer, værktøjslisten og en medarbejderudgave på én side færdige. Der gik under tre uger fra første møde til aflevering, og politikken blev offentliggjort inden fristen.
Lægemiddelstyrelsen
Flerårig AI-opkvalificering i en strengt reguleret styrelse, med kursusdage for medarbejderne siden 2024. Trafiklys-model for datasikkerhed, personaer bygget til styrelsens egne opgaver, og øvelser i de værktøjer, medarbejderne allerede har adgang til. Målet er tryghed og reel ændring i hverdagen, inden for de compliance-rammer, der allerede gælder.
Oplevelsescenter, over 50.000 gæster om året
Et non-profit videnspædagogisk aktivitetscenter skulle nå lejrskoler, skoleklasser og lokale familier bedre med de ressourcer, de havde. Vi byggede en skræddersyet GPT til deres formidling, satte Google Ads op på non-profit-ordningen og lavede persona- og søgeordsarbejdet, så annoncerne ramte de rigtige.
A-kasse, foredrag for medlemmer
En a-kasse inviterede Bruno til at holde en times foredrag for medlemmer og kursister: “Fremtidens arbejdsplads med AI, mere end bare en chat”. Ingen salg, kun et billede af, hvordan AI faktisk bruges på danske arbejdspladser, konkrete værktøjer, trafiklys-modellen for datasikkerhed og en plan for det første skridt.
Iversen & Bruun, brolægger i Storkøbenhavn
Først lokale landingssider for hver ydelse i hver by, skrevet med AI efter faste regler. Derefter en tilbudsassistent bygget på firmaets egne 605 tilbud og 15.637 aftalelinjer fra e-Regnskab: den regner materialerne ud fra hans egne indkøbspriser, spørger om timerne i stedet for at gætte og skriver tilbuddet i hans egen form. Oveni en kobling, der hver dag finder én opgave i regnskabet og lægger den frem med svarknapper. Maskinen finder opgaven, Rasmus beslutter.
Hvad vores kunder siger
Med deres egne ord
Det er svært at sætte tid på, men med alle de mails, jeg får hjælp til at skrive, så løber det da nok op. Og al den tid, jeg ellers havde skullet bruge på at sidde med næsen nede i lovgivningen.
Jeg er brolægger, ikke IT-mand. Tilbuddene sad jeg med om aftenen, og tallene havde jeg i hovedet. Nu regner den selv materialerne ud fra mine egne indkøbspriser, spørger mig om timerne og skriver tilbuddet, som jeg plejer at skrive det. Jeg kigger det igennem og sender det. Bruno har bygget det hele, og jeg har ikke skullet lære et nyt system.
Jeres branche
Vi tilpasser os jeres type organisation
Vi tilpasser AI-foredrag, workshops og rådgivning til netop jeres type organisation.
Vi arbejder også med blandt andet advokater, ingeniører, byggevirksomheder, tegnestuer, logistik og rengøring.
Vil I opnå lignende resultater?
Book et gratis strategimøde og find ud af, hvad AI kan gøre for jeres organisation.
